Ghana er en republik i Vestafrika. Landet grænser op til Elfenbenskysten mod vest, Togo mod øst og Burkina Faso mod nord. Ghana har kyststrækning ud til Guineabugten i Atlanterhavet. Hovedstaden Accra ligger på kysten og er i dag et økonomisk, kulturelt, uddannelses og diplomatisk centrum både for landet og regionen. Landets andenstørste by, Kumasi, ligger ca. 250 km nord for Accra og er hovedstad for Asanteriget.
Ghana har en mangfoldig historie og rummer stor sproglig, kulturel, etnisk og religiøs diversitet. Det sydlige Ghana har historisk været hjemsted for hovedsageligt Akan-gruppernes forskellige politiske samfund, hvoraf Asanteriget er det største. Den nordlige del af landet har været mere decentralt organiseret i ikke-hierarkiske samfund og økonomiske netværk, også præget af handelsfolk fra nordliggende områder, som har rejst igennem og bosat sig i disse områder.
Landet blev som et af de første lande i Afrika selvstændigt i 1957, da ghaneserne efter stigende utilfredshed med den britiske kolonimagt opnåede uafhængighed og briterne opgav deres koloni Guldkysten (Gold Coast). Ghana fik sit nuværende navn ved uafhængigheden og den moderne nation Ghana blev født. Kwame Nkrumah var Ghanas første præsident og har haft stor betydning for panafrikanismen.
Ghana er i dag kendt som et stabilt demokrati i regionen og landet har siden 1992 afholdt ni valg til præsidentposten og til parlamentet. Landet har oplevet perioder med svingende økonomisk vækst, stor inflation og offentlig gæld. Landet rummer store naturressourcer som kakao, guld og olie.
Ghanas historie
I store dele af det nuværende Ghana har der været fastboende befolkningsgrupper i de to sidste årtusinder. Arkæologisk materiale dokumenterer endvidere liv i områderne (kystområdet i den sydlige del af landet, skovområdet i den centrale del af landet og savanneområdet i den nordlige del af landet) endnu tidligere (stenalderen og jernalderen). Der var mobile jæger-samlersamfund som i den senere jernalder blev fastboende og begyndte at dyrke jorden, forarbejde metal og indgå i de omfattende trans-sahariske handelsnetværk. Socialt og politisk var disse samfund organiserede i en række stater eller riger (fx Asante, Bono, Dagomba, Denkyira og Gonja). Viden om denne tidsperiode er relativt sparsom og bygger hovedsageligt på arabiske og europæiske kilder som i den nyere historieskrivning er suppleret med data fra arkæologiske udgravninger og mundtlig historie.
De første europæere (portugisere) kom til kysten ved det nuværende Ghana i 1471. Portugiserne og de europæere, der efterfølgende kom (danskere, nederlænderne, briterne), mødte velorganiserede stater, som i perioden handlede og kæmpede indbyrdes. Europæerne indgik i handel med blandt andet guld og senere slavegjorte som en del af den transatlantiske handel. Dette medførte store ændringer i handelsruterne, som skiftede fra at være orienterede mod nord til at rette sig mod handelsstationer i kystområderne i syd. Asanteriget var dominerende fra 1700 og frem til slutningen af det 19. århundrede. I 1874 oprettede briterne Guldkystkolonien og i 1902 blev Asanteriget og de nordlige territorier annekteret og indlemmet i kolonien.
Ghana opnåede uafhængighed fra Storbritannien i 1957, hvor Ghana fik sit nuværende navn og flag. Flaget blev hejst officielt første gang i 1957 og indeholder de panafrikanske farver, rød, gul og grøn. Efter uafhængigheden fandt en række militærkup sted. I 1992 begyndte den fjerde republik og Ghana har efterfølgende afholdt demokratiske valg til præsidentposten og parlamentet.
- Læs mere om Ghanas historie og Ghanas nationalflag.
Klima og geografi
Ghana har tropisk klima med ret konstante temperaturer året igennem. Der er dog temperaturudsvingerne afhængig af årstid og højde. Landet kan inddeles i tre regioner, som især er betinget af nedbørs- og temperaturforskelle. Det nordlige Ghana har en regntid (fra maj til september) og det sydlige Ghana har to regntider (den største fra april til juli og en mindre fra september til november).
Ghana har en 539 km lang kystlinje, hvor man finder sandstrande, klipper, laguner, mangrover og havnebyer. Dette område er relativt fladt. Nord for kysten, i det centrale Ghana, findes store skovområder, områder med landbrug og minedrift. I det nordlige Ghana er der udpræget savanne og der kan forekomme tørkeperioder. I den sydlige del af landet er der perioder med kraftig regn og oversvømmelser særligt i byområder.
Voltasøen i det østlige Ghana er en af verdens største kunstige søer, som blev dannet ved bygningen af Akosombodæmningen.
- Læs mere om Ghanas befolkning, industri, energi og transport under Ghana – geografi.
Samfundsforhold og økonomi i Ghana
Ghana er et efter afrikanske forhold stabilt og veladministreret samfund. Republikken Ghanas forfatning blev vedtaget ved en folkeafstemning i 1992, og Den Fjerde Republik proklameredes i januar 1993. Fattigdom og arbejdsløshed er udbredt, men siden 1990'erne er der foregået en økonomisk vækst i et tempo noget over befolkningsvæksten. Med en fødselsrate på 30,5 pr. 1000 indbyggere og en dødsrate på 9,7 pr. 1000 er befolkningstallet stærkt stigende. Børnedødeligheden er i gennemsnit 55 pr. 1000 levendefødte
- Læs mere om Ghanas økonomi, Ghanas forfatning,
Kultur i Ghana
Den lærde og dramatiske slaveselvbiografi The Interesting Narrative of the Life of Olaudah Equiano or Gustavus Vassus, the African, udkom i England i 1789 og betragtes ofte som et af de tidligste litterære værker fra Vestafrika. Ghanas musik er præget af stor variation med highlife musik i syd. I nord er musikken domineret af muslimsk kultur og anvendelse af strengeinstrumenter. Nyere musik indeholder genrene hiplife, gospel og gospelhighlife, reggae, afropop, dancehall og afrobeats. Nyere artister er blandt andre Shatta Wale og Sarkodie.
I 1948 oprettede den britiske kolonimagt The Gold Coast Film Unit til produktion af oplysende kortfilm. Efter uafhængigheden omdannedes GCFU til GFIC (Ghana Film Industry Corporation), og præsident Kwame Nkrumah satsede stærkt på film til politisk bevidstgørelse af det ghanesiske folk.
Mediedækningen har i mange år været bedre i Ghana end i de fleste andre lande syd for Sahara. Der er stor pressefrihed, og de private medier er ofte stærkt regeringskritiske.
Ghanas forfatning sikrer individuel religionsfrihed og diskriminering på baggrund af religion er forbudt. Der er ingen officiel religion. Den kristne del af befolkningen udgør 71 %, muslimer udgør 20 %, traditionel religion 3 % og ikke-troende og andre religioner udgør 6 %. Andre religioner er blandt andet jødedom, hinduisme, bahai og rastafarianisme.
- Læs mere om ghanesisk litteratur, musik i Ghana, film i Ghana, Ghanas massemedier og religion i Ghana.
Sprog i Ghana
Ghana er flersproget med 80 talte sprog. Engelsk er det officielle sprog, som anvendes i uddannelse, i trykte aviser, af den offentlige administration og i den private sektor. Knap 10 mio. ghanesere har engelsk som deres andet sprog, 8 mio. har et akansprog (twi, fante, nzema) som deres modersmål og 5 mio. taler pidgin-engelsk.
11 sprog bliver støttet af regeringen (Bureau of Ghana Languages, grundlagt 1951) som promoverer og bevarer ghanesiske sprog ved fx at udgive materiale på disse sprog, oversætte og faciliteterer sundhedskampagner på disse sprog.
Ifølge Ghanas sprogpolitik skal børn såvidt muligt undervises i deres modersmål fra børnehaven og op til tredje klasse. Derefter foregår undervisning på engelsk, men ghanesiske sprog indgår i undervisningen som sprogfag.
De 11 sprog er Akuapem twi, Asante twi, fante, nzema, dagaare, dagbane, Ewe, Dangme, Ga, Gonja og Kasem. Disse sprog er alle niger-kordofanske.
Derudover er hausa og pidgin-engelsk (ghanesisk pidgin-engelsk som er en variant af vestafrikansk pidgin-engelsk) udbredte sprog i Ghana.
- Læs mere om Ghanas sprog.
