Gnags spillede koncert på Bøgescenen til Smukfest i 2026.
Gnags til Smukfest.
Af /Ritzau Scanpix.
Portrætfoto af Peter A.G. Nielsen, som er forsanger i Gnags. Foto: 2026.
Peter A.G. Nielsen
Af /Ritzau Scanpix.

Gnags er et dansk rockorkester, der blev dannet i 1966 i Skjern af en samling teenagere. Siden udviklede Gnags sig til folkeeje med en lang række hits og talemåder.

Medlemmer af Gnags

Bandets frontfigur, sangskriver og forsanger Peter A.G. Nielsen er det eneste medlem, der har været med fra start. Medlemmer er kommet og gået, og blandt de mest fremtrædende er trommeslageren Jens G. Nielsen (f. 1951), der stoppede i 1996, guitaristen Jacob Riis-Olsen (f. 1951), der stoppede i 2003 og guitar/bassist Per Chr. Frost (1954-2023), der kom med i 1974, stoppede i 1996 og kom tilbage i 2015 frem til sin død.

Af andre fremtrædende medlemmer kan nævnes tangentspilleren Ivan Sørensen (1955-2015) og trommeslageren Mads Brage Michelsen (f. 1962).

De tidlige år

Det var brødrene Gjerluf Nielsen, Peter Andreas og Jens Johan, der sammen med skolekammeraterne Sven Fenger og Jacob Riis-Olsen dannede bandet. Deres første optræden var i et jule-udstillingsvindue i 1966 hos Peter og Jens' morfar, boghandler Jacobsen i Skjern. De kaldte sig oprindeligt Those Gnags; ingen ved rigtig hvorfor. Noget med at gnaske og grine. Og "those", fordi alle andre bands hed "the", Beatles og Stones og den slags.

Gruppen vandt i 1968 Danmarksmesterskabet i popmusik. Finalen foregik i Holstebrohallen, og med sejren fulgte en pladekontrakt. De indspillede to engelsksprogede singler i 1969, med i alt tre sange, Eyes and Ears, I Can't Talk About It Now og Unfaved Flower. Sangene blev skrevet og sunget af Jacob Riis-Olsen, og de floppede, hvorefter Peter A.G. overtog førertrøjen. Bandet begyndte kollektivt at skrive danske sange. I bogstaveligste forstand. De flyttede i kollektiv i Viby nær Aarhus i 1971, genopfandt sig selv, og indspillede og udgav deres første album, På Vej i 1973 med hjælp fra deres egne sparepenge og talentspejderen, sangeren og forretningsmanden Johnny Reimar.

Stilen var en slags tidstypisk politisk syrerock á la Alrune Rod og Steppeulvene, godt hjulpet på vej af nytilkomne Ivan Sørensen på Hammond-orgel. Og selvfølgelig Peter A.G.s karakteristiske stemme og fraseringer. Sangen Du og dig blev et regulært radiohit, og Gnags blev fra starten et band, man lagde mærke til, og ikke mindst et band man forholdt sig til.

Musikalsk uafhængighed

I tidens ånd besluttede Gnags i 1974 at starte deres eget pladeselskab, Genlyd. Som Røde Mor og Demos havde gjort det tidligere, og som fx Bifrost og folk på Christiania gjorde det med Amar Records på samme tid.

Gnags udgav deres andet album på Genlyd i 1975, hvor guitaristen Per Chr. Frost kom med og musikalsk indførte en næsten amerikansk vestkyst-fornemmelse. Og bl.a. på radiohittet Det er sommer nu, duellerede de to guitarister som var det The Eagles eller Little Feat.

Gennembrud

Det store folkelige gennembrud kom i 1978 med sangen Under bøgen fra albummet Er du hjemme i aften, og året efter fulgte de succesen op med sangen og albummet Burhøns. Gnags havde på det tidspunkt opbygget en status som et af Danmarks bedste livebands, og det var på dette tidspunkt Peter A.G. opfandt sit stunt med at hælde danskvand ud over sig selv.

De følgende album cementerede gruppens popularitet, som musikalsk havde flyttet sig fra syrerock og visesang til deres helt særegne blanding af world music, amerikansk vestkyst med en slags new wave-kant á la The Police og Talking Heads. Og Peter A.G. havde en evne til at nagle titler, sætninger og fraser, som folk kan huske. Slingre ned ad Vestergade (1983), Vilde kaniner (1984), Mr. Swing King (1989), og den lidt længere Lige meget hvem du er, lige meget hvor du er, så velkommen her (1984). Og han udviklede en særlig tale/sang-stil, som også fx David Byrne benytter.

Når jeg bli'r gammel fra albummet Mr. Swing King er optaget i Højskolesangbogen, og temaet blev selvironisk genoptaget på sangen Din engleblide tålmodighed fra Gnags' sidste album KNARK (2026). Indledningen lyder: "Min sang er gammel og går med stok og rollator ... Sådan er det at blive gammel/Man må tage det hele med".

Midtertiden, comeback og afslutningen

Gnags fastholdt sin popularitet op gennem 1990'er og havde også radiohits som Lav sol over Aarhus (1991) og Boller op, boller ned (1994), men bandet virkede i det nye årtusinde en smule metaltræt, indtil Per Chr. Frost vendte tilbage efter næsten 20 års pause i 2015 og genantændte gnisten. Revitaliseret spillede de igen på de store festivalscener, og albummet Nørd fra 2017 gik direkte ind på en førsteplads på den officielle album-hitliste.

Det er siden blevet til et par succesfulde album mere, men i 2026 meldte Peter A.G. ud, at nu skulle det være slut. Et nyt album er udkommet, og en afskedsturne er planlagt i 2027.

I 2025 opsatte Østre Gasværk Teater teaterkoncerten De Vilde Kaniner med lutter Gnags-sange.

Diskografi

  • På vej (1973)
  • Det er det (1976)
  • La' det gro (1977)
  • Sideløb (1977, opsamling inkl. sjældne numre)
  • Er du hjemme i aften (1978)
  • Burhøns (1979)
  • Intercity (1980)
  • Live Vol 1. (1981, koncertoptagelser fra Stakladen i Aarhus)
  • Safari (1982)
  • X (1983)
  • Den blå hund (1984)
  • En underlig fisk (1985)
  • Plads til begejstring (1986)
  • Har De puttet noget i kaffen (1987)
  • Mr. Swing King (1989)
  • Lygtemandens sang (1991)
  • Live Vol. II (1992, koncertoptagelse fra Midtfyns Festival)
  • Øjne på stilke (1994)
  • Gösta Hammerfedt (1996)
  • Ridser, revner og buler (2000)
  • Skønhedspletter (2002)
  • Skitsernes drøm (2003)
  • 30 års jubilæumskoncert, Live i Feedback (2003, DVD)
  • Legepladsen (2008, indeholder koncert-DVD)
  • Siden '66, Gnags Greatest (2008, opsamling inkl. sjældne numre)
  • Nørd (2017)
  • Robot'n'Roll (2019)
  • På ryggen af en drøm (2022)
  • KNARK (2026)

Desuden medvirker Gnags på følgende sange, der ikke er genudgivet eller medtaget på opsamlinger: "Afrika" (støttesingle, 1985), "Bjørnen sover" (Åh Abe, 1993), "En lille frø i mosen sad" (Hej Frede, 1996). Gnags har også skrevet og indspillet underlægningsmusik til Kristoffer Nyholms (f. 1951) dokumentarfilm Honninghuset fra 1982, som kan streames på Det danske filminstituts hjemmeside Danmark på film.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig