Langue d'oc er en betegnelse de dialekter, der i middelalderen blev talt i vore dages Sydfrankrig. Blandt disse dialekter er limousinsk, auvergnatisk, vivaro-alpinsk [nordoccitansk], provençalsk og languedocsk [sydoccitansk]. Sprogforskerne er uenige om, hvorvidt gasconsk tilhører occitansk eller iberoromansk.

Langue d'oc må ikke forveksles med languedocsk, som er en nutidig variant af occitansk.

Betegnelsen

Navnet er som langue d'oïl dannet efter oc 'ja', fra latin hoc 'dette'. Betegnelsen bruges første gang af Dante Alighieri i hans De vulgari eloquentia 'Om at udtrykke sig på folkesproget' fra begyndelsen af 1300-tallet.

Påvirkning

Dialekterne i denne gruppe kendetegnes af indflydelse fra keltisk (gallisk), der blev talt overalt i Gallien inden den romerske invasion. I sydvest spores der indflydelse fra aquitansk (porto-baskisk) og i sydøst fra ligurisk. I kraft af senere folkevandringer fra nord blev langue d'oc påvirket af visigotisk og af frankisk.

Karakteristika

Den keltiske indflydelse er især leksikalsk, inden for områder, hvor keltisk kultur var romersk kultur overlegen:

  1. Natur og landbrug, fx comba (dansk: snæver dal) fra gallisk cumba, bèç (dansk: birk; smlg. med det nufranske stednavn: Besse), garric (dansk: kermeseg, brèça (dansk: vugge, smlg. med nufransk berceau) ou soc (dansk: plovskær).
  2. Mange stednavne på -ac, fx Cognac, Grizac er påvirket af keltisk -acum (betegnelse for område).
  3. Det antages endvidere, at udvikling af latinsk [u] til [y] (på occitansk bevares stavningers med 'u') samt palatalisering af konsonantgrupper er påvirket af keltisk udtale.

Aquitansk (proto-baskisk) indflydelse er leksikalsk og findes inden for landbrug og landskab, fx esquèr (smlg. spansk: izquierda (baskisk ezker; dansk: venstre)), isard (dansk: gemse i Pyrenæerne) samt artiga (dansk: ryddet jord).

Ligurisk indflydelse forekommer inden for stednavne, fx Tarascon og Manosque i Provence samt i nogle få ord, fx avalanche og calanque.

Germansk indflydelse, der var en følge af germanske stammers indvandring, er ligeledes leksikalsk. Den forekommer inden for områder som

  1. krig, fx guerre (<-- war), éperon, hache,
  2. flora, fx haie, hêtre, saule;
  3. farver fx blanc, bleu, brun.

Fonetisk påvirkning forekommer ved ord med initialt, aspireret 'h'. Aspiration blokerer elision (bestemt artikel le/la reduceres ikke til l', men forbliver la: la hache) og liaison (finalt -s i les udtales ikke i les haricots [le a ri ko], modsat les hommes [le z òm].

Syntaktisk indflydelse ses ved obligatorisk brug af subjektspronomen, hvilket karakteriserer fransk i forhold til italiensk og spansk.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig