Lars Brygmann
| Lars Brygmann | |
|---|---|
| Personlig information | |
| Fulde navn | Lars Brygmann |
| Født | 17. februar 1957 (69 år) København |
| Nationalitet | |
| Søskende | Jens Brygmann, Martin Brygmann |
| Ægtefælle | Katrine Salomon (g. 2001–15) |
| Børn | 2 |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | skuespiller |
| Fagområde | Skuespilkunst |
| Aktive år | 1987 - nu |
| Kendte roller | Thomas La Cour i Rejseholdet, Mikael Frank i Forsvar, Flemming i Lykke, John Wagner i Dicte, Stig Lommer i Dirch, Torben i Den tid på året, Lennart i Retfærdighedens ryttere, Adrian i Fædre og mødre, Victor i Toves værelse |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Teaterpokalen (1996), Lauritzen-prisen (2023), Robert for årets mandlige hovedrolle (2008), Bodilprisen for bedste mandlige birolle (2021), Robert for årets mandlige birolle (2021) |
| Robertpriser | Årets mandlige hovedrolle (2008) for Hvid nat |
| Information med symbolet | |
Lars Brygmann (født 17. februar 1957 i København) er en dansk skuespiller. Uddannet som skuespiller i 1987 fik han sit folkelige gennembrud med rollen som den clairvoyante efterforsker Thomas La Cour i Rejseholdet i 2000.[1]
Baggrund
[redigér | rediger kildetekst]Brygmann blev født den 17. februar 1957 i København, som ældste søn af Helga Brygmann (født Traberg) og Curt Brygmann, begge fritidspædagoger.[2] Han har to yngre brødre; skuespillere Jens Brygmann (f. 1960) og Martin Brygmann (f. 1963).
I 1981 blev Brygmann militærnægter, da han efter lodtrækning til session, nægtede at møde ind.[3] Han startede efterfølgende hos Café Teatret i København, hvor han byggede kulisser.[3] Han er uddannet tømrer.[3]
I hans ungdom var han i en periode medlem af Dansk Kommunistisk Ungdom.[4]
Karriere
[redigér | rediger kildetekst]Han blev uddannet på den private skuespillerskole Tsarens Hof i 1987[1] og har siden været tilknyttet teatrene Får302, Dr. Dante, Mungo Park og Østre Gasværk Teater.
I 1993 filmdebuterede Brygmann i Ole Christian Madsens kortfilm Lykkelige Jim.[3]
Han modtog Teaterpokalen i 1996, og i 2008 modtog han Robert for årets mandlige hovedrolle for filmen Hvid nat.
I 1999 optrådte han i Østre Gasværks opsætning af Donna Juanna.[3]
I 2003 medvirkede Brygmann i anden del af Per Flys socialreaslitiske drama Arven i rollen som svigersønnen Ulrik, der håber han skal overtage familieforetagendet. Samme år medvirkede han også i Jannik Johansens drama Rembrandt i rollen som småkriminelle skrotfusker Mick og i børnefilmen En som Hodder i rollen som Hodders enlige far.[3]
I perioden 2000 til 2004 medvirkede Brygmann i DR-krimidramaserien Rejseholdet i rollen som den clairvoyante efterforsker Thomas La Cour.[3] Serien modtog positive anmeldelser og vandt i 2002, som den første danske tv-serie, en Emmy for bedste internationale dramaserie. Rollen som Thomas La Cour blev senere anset som Brygmanns folkelige gennembrud. Brygmann udtalte senere at han på tidspunktet var usikker på at om han ville medvirke i serien, da dansk fjernsyn på tidspunktet ikke var populært og der allerede var en del stærke amerikanske politi-tv-dramaer.[3]
I 2003 til 2004 medvirkede Brygmann i TV 2-retsalsdramaet Forsvar i rollen som forsvarsadvokaten Mikael Frank.[3]
I 2004 spillede Brygmann med i Betty Nansen Teatrets politiske stykke Demokrati omhandlende den tidligere tyske forbundskansler Willy Brandt, som Brygmann portrætterede.[3]
I 2007 indtog Brygmann hovedrollen i Jannik Johansens psykologiske drama Hvid nat for hvilken han vandt en Robert for bedste mandlige hovedrolle.[3] Samme år medvirkede han også i Paprika Steens drama Til døden os skiller.[5]
I 2009 medvirkede han i Jannik Johansens TV3-dramaserie Lulu & Leon, hvor han spillede overfor Lene Maria Christensen i rollen som den kriminelle familiefar, Leon.[3]
I 2020 portrætterede Brygmann den danske filmproducent Finn Nørgaard, der blev dræbt ved terrorangrebene i København i 2015 i Ole Christian Madsens drama Krudttønden.[3] Samme år medvirkede han også i Anders Thomas Jensens sorte komedie Retfærdighedens ryttere, [3] hvor han for sin præstation som Lennart vandt både Bodil- og Robertprisen for bedste mandlige birolle.[6][7]
I 2024 spillede han hovedrollen som Andreas i DR-serien NamaStay sammen med Paprika Steen.[8]
I 2025 medvirkede Brygmann i Paprika Steens film Det nye år.[9] Sammen med Steen gæstede Brygmann podcasten Det, vi elsker.[9]
I 2026 medvirkede Brygmann i DR-serien Høst i rollen som patriarken Gorm Feldum.[10]
Privat
[redigér | rediger kildetekst]Brygmann blev gift med tv-værten Katrine Salomon i 2001 og skilt i 2015,[11] med hvem han har to børn.
I 2018 blev han kæreste med Lotte Thorsen.[12]
Filmografi
[redigér | rediger kildetekst]Film
[redigér | rediger kildetekst]Serier
[redigér | rediger kildetekst]| År | Titel | Rolle | Noter |
|---|---|---|---|
| 1995 | Juletestamentet | Hr. Abrahamsen | Julekalender; 14 episoder |
| 1996 | Charlot og Charlotte | Anton | 1 episode |
| 1997 | TAXA | Ulrik Warming | 4 episoder |
| 1998 | Strisser på Samsø | Michael Blume | 1 episode |
| 2000 | Edderkoppen | Politiadvokat Dam-Nielsen | 4 episoder |
| 2000-2004 | Rejseholdet | Thomas La Cour | 32 episoder |
| 2003-2004 | Forsvar | Mikael Frank | 9 episoder |
| 2009 | Manden med de gyldne ører | Hitsnedkeren | 3 episoder |
| Lulu & Leon | Leon Jensen | 24 episoder | |
| 2010-2011 | Borgen | Troels Høxenhave | 7 episoder |
| 2011-2012 | Lykke | Flemming Rønn Petersen | 18 episoder |
| 2012-2014 | Dicte | John Wagner | 24 episoder |
| 2014-15 | Bankerot | Gerner | 12 episoder |
| 2016 | Den Anden Verden | Phillip | Julekalender; 24 episoder |
| 2018 | Håbet | Førstestyrmand Kneisvig | 4 episoder |
| 2019 | Mellem os | Jeppe Bech | 8 episoder |
| 2020 | Equinox | Dennis | 6 episoder |
| 2023 | Forhøret | Henrik Lang | 1 episode |
| 2024 | NamaStay | Andreas | DR |
| Allt och Eva | Kent | 1 episode | |
| 2024-2026 | De bedste år | Anders | 10 episoder |
| 2026 | Høst | Gorm Feldum |
Andet
[redigér | rediger kildetekst]Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- 1 2 Nygaard, Kristian Dam (2026-09-24). "Lars Brygmann får tit samme spørgsmål: 'Der er jeg langt fra endnu'". B.T. Hentet 2026-10-15.
- ↑ "Brygmann i bidder | ugeavisen.dk". ugeavisen.dk. 2020-05-12. Hentet 2026-10-15.
- 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 "Lars Brygmann ser på gamle billeder: 'Så blev jeg tavs...det var en skævert'". DR. 2021-05-07. Hentet 2026-10-15.
- ↑ "Lars Brygmann: Vi skal ikke martre os selv med ting, der er sket i fortiden". Femina. 2020-12-10. Hentet 2026-10-17.
- ↑ "interviewLars Brygmann: »Jeg kan ikke lide buffeter«". Politiken - Den levende avis. 2007-09-27. Hentet 2026-10-17.
- ↑ "Bodilprisen 2021: Her er vinderne". Mynewsdesk. 2021-05-08. Hentet 2026-10-17.
- ↑ "Robert Prisen vindere – 2021". www.robertprisen.dk. Hentet 2026-10-17.
- ↑ Vraa, Nikolaj (2024-07-13). "Lars Brygmann er blevet folkepensionist: Jeg har let til tårer". alt. Hentet 2026-10-17.
- 1 2 "Lars Brygmann: "Jeg vender mig stadig om, når nogen siger La Cour"". Vi Elsker Serier. 2025-11-06. Hentet 2026-10-17.
- ↑ Madsen, Bine (2026-10-10). "Lars Brygmann: - Jeg vendte mig hurtigt mod verden og vennerne | avisendanmark.dk". avisendanmark.dk. Hentet 2026-10-15.
- ↑ Andersen, Jeppe Elkjær (18. november 2015). "Lars Brygmann skal skilles: Det har ikke været nogen nem beslutning". BT. Hentet 23. april 2017.
- ↑ Körner, Jan (2018-11-18). "Lars Brygmann forelsket: Her er min nye kæreste". HerOgNu. Hentet 2023-10-18.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Lars Brygmann på Internet Movie Database (engelsk)
- Lars Brygmann på Filmdatabasen
- Lars Brygmann på danskefilm.dk
- Lars Brygmann på danskfilmogtv.dk
- Lars Brygmann på Scope
- Lars Brygmann på Svensk Filmdatabas (svensk)
- Lars Brygmann på AlloCiné (fransk)
- Lars Brygmann på AllMovie (engelsk)
- Lars Brygmann på The Movie Database (engelsk)
- Lars Brygmann på danskefilmstemmer.dk
| Priser | ||
|---|---|---|
| Foregående: David Dencik for En Soap |
Robert for årets mandlige hovedrolle 2008 for Hvid nat |
Efterfølgende: Jakob Cedergren for Frygtelig lykkelig |
| Spire Denne danske skuespillerbiografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |