Sikkim

Sikkim er en indisk bjergstat og ligger mellem Nepal, Tibet og Bhutan. Dens hovedstad er Gangtok. Befolkning: 540,493 (2001 folketælling, 2020: 671,720). Areal cirka 7.000 kvadratkilometer.
Det 8.600 meter høje bjerg Khangchendzonga (Kachenjunga) ligger i den vestlige del af Sikkim.
Sikkim blev en vasalstat af Britisk Indien i det 19. århundrede og var et indisk protektorat fra 1947 indtil 1975. I 1975 gjorde en folkeafstemning Sikkim til en del af Indien, og monarkiet blev afskaffet.[1] Den 3. oktober 2023 blev Sikkim ramt af et syndflod med en 20 meter høj bølge efter et sammenbrud af en gletsjersø. 74 personer blev meldt savnet i Sikkim.[2]
Det kræver speciel tilladelse at komme ind i Sikkim.
Bjergene i Sikkim er så høje, at de når op i en klimazone, som svarer til danske forhold, så f.eks. rhododendron campanulatum, fra Sikkim kan gro i Danmark, om end blomsterne ofte er så tidligt udsprungne, at de bliver ødelagt af senfrost. Anastrophyllum assimile, der også vokser i Grønland, finder man i Sikkim.[3]
Prins Peter af Danmark og til Grækenland foretog etnografiske indsamlinger og sociologiske studier i Sikkim.[4]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ Ranjan Gupta (september 1975). "Sikkim: The Merger with India". Asian Survey (engelsk). 15 (9): 786-798. doi:10.2307/2643174. ISSN 0004-4687. Wikidata Q141526368.
- ↑ Ashim Sattar; Kristen L. Cook; Shashi Kant Rai; et al. (21. marts 2025). "The Sikkim flood of October 2023: Drivers, causes, and impacts of a multihazard cascade". Science (engelsk). 387 (6740). doi:10.1126/SCIENCE.ADS2659. ISSN 0036-8075. Wikidata Q141526593.
- ↑ R. M. Schuster; K. Damholt (1. januar 1974). "The hepaticae of West Greenland from ca. 66°N to 72°N". Meddelelser om Grønland (engelsk). 199 (1): 151-152. doi:10.7146/MOG.V199.147716. ISSN 0025-6676. Wikidata Q141525984.
- ↑ "Nationalmuseets etnografiske Samling 1953". Geografisk Tidsskrift. 53: 130. 1954. ISSN 0016-7223. Wikidata Q141525791.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]| Wikimedia Commons har medier relateret til: |
